Translations

Scroll to the top

Afsnit 2: Farefelt, årsagssammenhæng og tab

  • § 2-8. Farefeltet ved forsikring mod fare på søen

    En forsikring mod fare på søen omfatter alle farer, som interessen bliver udsat for, med undtagelse af:

    • de farer, som omfattes af en forsikring mod krigsfare efter § 2-9,
    • indgreb af statsmagt. Med statsmagt forstås personer eller organisationer, der udøver offentlig eller overstatlig myndighed. Som indgreb anses ikke foranstaltninger fra statsmagt for at afværge eller begrænse skade, såfremt risikoen for sådan skade er forårsaget af en fare, der omfattes af forsikringen mod fare på søen,
    • manglende betalingsevne,
    • farer omfattet af RACE II-klausulen:
      1. ioniserende stråling eller radioaktiv kontamination fra ethvert nukleart brændsel - eller fra ethvert nukleart affald eller fra forbrænding af nukleart brændsel,
      2. radioaktive, giftige, eksplosive eller andre farlige eller kontaminerende egenskaber ved ethvert nukleart anlæg, reaktor eller anden nuklear sammenstilling eller nuklear komponent af sådan sammenstilling,
      3. ethvert våben eller udstyr, der anvender atomisk eller nuklear fission og/eller fusion eller anden lignende reaktion eller radioaktiv kraft eller substans,
      4. radioaktive, giftige, eksplosive eller andre farlige eller kontaminerende egenskaber ved enhver radioaktiv substans. Dette gælder dog ikke, når andre radioaktive isotoper end radioaktive isotoper fra nukleart brændsel bliver klargjort, fragtet, opbevaret eller benyttet for kommercielt, landbrugsmæssigt, medicinsk, videnskabeligt eller andet lignende fredeligt formål.
      5. ethvert kemisk, biologisk, biokemisk eller elektromagnetisk våben.
    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-8. Perils covered by an insurance against marine perils

    The Commentary was amended in 2016 to remove some history and reference to the special cover provided by the Norwegian Shipowner’s Mutual War Risks Insurance Association in Chapter 15. In accordance with former law, an insurance against marine perils covers “all perils to which the interest may b...

  • § 2-9. Farefeltet ved forsikring mod krigsfare

    En forsikring mod krigsfare omfatter:

    • farer, som skyldes krig eller krigslignende forhold, herunder borgerkrig eller brug af våben eller andre krigsmidler under militærøvelser i fredstid eller neutralitetsværn,
    • opbringelse, konfiskation og andet lignende indgreb, der foretages af fremmed statsmagt. Med fremmed statsmagt forstås anden statsmagt end statsmagt i skibets registreringsstat eller i den stat, hvor de væsentlige ejerinteresser befinder sig, samt personer og organisationer, som uretmæssigt udgiver sig for at udøve offentlig eller overstatlig myndighed. Som indgreb anses ikke rekvisition til ejendom eller brug som foretages af statsmagt,
    • optøjer, sabotage, terrorhandlinger eller anden social, religiøs eller politisk motiveret brug af vold eller trusler om brug af vold, strejke eller lockout,
    • sørøveri og mytteri,
    • foranstaltninger fra statsmagt for at afværge eller begrænse skade, såfremt risikoen for sådan skade er forårsaget af en fare som nævnt i stykke 1 (a) - (d).


    Forsikringen omfatter ikke:

    • manglende betalingsevne,
    • farer omfattet af RACE II-klausulen:
      1. ioniserende stråling elle radioaktiv kontamination fra ethvert nukleart brændsel - eller fra ethvert nukleart affald eller fra forbrænding af nukleart brændsel,
      2. radioaktive, giftige, eksplosive eller andre farlige eller kontaminerende egenskaber ved ethvert nukleart anlæg, reaktor eller anden nuklear sammenstilling eller nuklear komponent af sådan sammenstilling,
      3. ethvert våben eller udstyr, der anvender atomisk eller nuklear fission og/eller fusion eller anden lignende reaktion eller radioaktiv kraft eller substans,
      4. radioaktive, giftige, eksplosive eller andre farlige eller kontaminerende egenskaber ved enhver radioaktiv substans,
      5. ethvert kemisk, biologisk, biokemisk eller elektromagnetisk våben. 
    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-9. Perils covered by an insurance against war perils

    The Commentary was amended in 2016 to remove some history and references to the special cover provided by the Norwegian Shipowner’s Mutual War Risks Insurance Association in Chapter 15. As mentioned in Cl. 2-8, the total range of perils in marine insurance is divided into two. Separate insurances...

  • § 2-10. Farefeltet, når der ikke er aftalt, hvad forsikringen omfatter

    Medmindre andet er aftalt, omfatter forsikringen kun fare på søen.

    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-10. Perils insured against when no agreement has been made as to what perils are covered by the insurance

    This Clause is identical to Cl. 17 of the 1964 Plan. In practice, it will almost always be clear between the parties whether it is an insurance against war perils or an insurance against marine perils which is effected. Even though the provision is thus rendered less significant, the clarificatio...

  • § 2-11. Årsagssammenhæng. Periodisering af tab

    Assurandøren svarer for tab, der skyldes, at interessen i forsikringstiden er ramt af en fare, som forsikringen omfatter.

    Hvis en ukendt fejl medfører skade på det forsikrede skib, skal fejlen anses for at være en fare, som rammer den forsikrede interesse på det tidspunkt, hvor skaden begynder at udvikle sig.

    Hvis en ukendt skade på en del af skibet medfører skade på en anden del eller dele af skibet, skal den oprindelige skade anses for at være en fare som rammer den forsikrede interesse på det tidspunkt , hvor skaden på den
    anden del eller dele begynder at udvikle sig.

    Hvor en fejl eller skade, som allerede eksisterer ved indgåelse af forsikringsaftalen, og som den forsikrede men ikke assurandøren er bekendt med, medfører skade (i tilfælde af fejl) eller ny skade på andre dele (i tilfælde af eksisterende skader), skal assurandørens ansvar ikke overstige det erstatningsbeløb som den forsikrede ville have fået dækket under den pågældende forsikringsaftale på det tidspunkt hvor den forsikrede oprindelig fik kendskab til den relevante fejl eller skade.

    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-11. Causation. Incidence of loss

    Introduction Cl. 2-11 regulates the issues of causation and incidence of loss. The provision firstly states the general requirement that there should be a causal connection between the insured peril and the loss suffered by the assured, the insured interest. It does not specify the nature of the...

  • § 2-12. Hovedregel om bevisbyrde

    Forsikrede har bevisbyrden for, at han har lidt et tab som omfattes af forsikringen, og for tabets omfang.

    Assurandøren har bevisbyrden for, at tabet er forårsaget af forhold, som forsikringen ikke omfatter, medmindre andet fremgår af de øvrige bestemmelser.

    Forsikrede har bevisbyrden for, at tab ikke skyldes farer som nævnt i § 2-8 (d) og § 2-9 stykke 2 (b). 

    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-12. Main rule relating to the burden of proof

    The wording of Cl. 2-12 has not been amended, but the Commentary has been rewritten for the 2013 Plan. Burden of proof rules identify which party in a legal dispute carries the risk that doubt exists in relation to facts that are essential for a party’s case. In insurance cases as in other privat...

  • § 2-13. Kombinationer mellem flere farer

    Hvis tabet er forårsaget ved en kombination af flere forskellige farer, og en eller flere af disse farer ikke omfattes af forsikringen, fordeles tabet forholdsmæssigt over de enkelte farer, efter den indflydelse hver af disse må formodes at have øvet på dets opståen og omfang, og assurandøren svarer kun for den del af tabet, der bliver henført til de farer, forsikringen omfatter.

    Hvis en fare, der er undtaget fra dækning i § 2-8 (d) og § 2-9 stykke 2 (b), direkte eller indirekte har forårsaget eller medvirket til tabet, skal hele tabet henføres til denne fare.

    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-13. Combination of perils

    Sub-clause 2 was amended in the 2007 version. The Clause is otherwise identical to earlier versions of the 1996 Plan. The provision maintains the rule of apportionment as the causation principle when a loss is caused by a combination of perils, i.e. when a loss is caused partly by a peril covered...

  • § 2-14. Kombination af fare på søen og krigsfare

    Hvis tabet er forårsaget ved en kombination af fare på søen, jf. § 2-8, og krigsfare, jf. § 2-9, skal hele tabet anses for forårsaget af den faregruppe, som har været den dominerende årsag. Hvis ingen af faregrupperne fremtræder som dominerende årsag, skal begge faregrupper anses for at have øvet lige stor indflydelse på tabets opståen og omfang.

    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-14. Combination of marine and war perils

    This Clause is identical to Cl. 21 of the 1964 Plan. The provision maintains the solution from the 1964 Plan with a modified dominant-cause rule for a combination of war and marine perils. The rule was introduced in connection with the revision in 1964 because the “free” rule of apportionment had...

  • § 2-15. Tab, der i sin helhed anses for forårsaget af krigsfare

    Krigsfare skal altid anses som dominerende årsag til:

    • tab, der skyldes at skibet er blevet beskadiget ved brug af våben eller andre krigsmidler i krigsøjemed eller under militærøvelser i fredstid eller under neutralitetsværn,
    • tab, der skyldes at skibet som følge af krig eller krigslignende forhold får fremmede mandskaber ombord, som helt eller delvis berøver føreren den frie ledelse af skibet,
    • tab af eller skade på en båd, der skyldes, at den hænger udsvinget på grund af krigsfare, og skade på skibet som en sådan båd volder.
    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-15. Losses deemed to be caused entirely by war perils

    This Clause is identical to Cl. 22 of the 1964 Plan. As mentioned above, the application of the modified dominant-cause rule in Cl. 2-14 will entail that the war peril must be deemed to be the dominant cause in all cases where the war peril must be accorded 60% weight or more in the course of...

  • § 2-16. Tab, der enten skyldes fare på søen eller krigsfare

    Er det på det rene, at et tab enten er forårsaget af fare på søen, jf. § 2-8, eller af krigsfare, jf. § 2-9, uden at det er muligt at udpege farer inden for én af grupperne som den overvejende sandsynlige årsag, finder regelen i § 2-14 andet punkt tilsvarende anvendelse.

    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-16. Loss attributable either to marine or war perils

    This Clause is identical to Cl. 23 of the 1964 Plan. Special problems arise when the casualty has occurred under such circumstances that it is uncertain whether it is attributable to marine or war perils. The 1964 Plan introduced a rule of apportionment which is maintained in the new Plan. If it ...

  • § 2-17. Sanktioner - begrænsning og eksklusion

    Denne klausul skal gå forud for al anden tekst i forsikringsaftalen, som ikke stemmer overens med nedenstående ordlyd. 

    Intet forsikringsselskab skal anses for at have givet dækning og intet forsikringsselskab skal være ansvarlig for at betale erstatning eller dække anden fordel, dersom sådan dækning, betaling af erstatning eller dækning af anden fordel kan udsætte forsikringsselskabet eller forsikringsselskabets reassurandører for en hvilken som helst sanktion, hvad enten den er primær eller sekundær, forbud eller restriktion hjemlet i resolutioner vedtaget af FN eller handelsrestriktioner eller økonomiske sanktioner, love eller reguleringer vedtaget af EU, Storbritannien, USA, Frankrig, Den russiske føderation, Folkerepublikken Kina eller nogen stat hvor forsikringsselskabet eller forsikringsselskabets reassurandører har et registreret kontor eller et permanent forretningssted.

    Dersom forsikringsgenstanden bliver benyttet eller benyttes i en hvilken som helst aktivitet som kan udsætte forsikringsselskabet eller forsikringsselskabets reassurandører for en hvilken som helst sanktion, hvad enten den er primær eller sekundær, forbud, restriktion, lov eller regulering som angivet i ovenstående første stykke, har forsikringsselskabet ret til at opsige forsikringen med 14 dages varsel. En opsigelse får også virkning i forhold til panthaveren, men assurandøren skal umiddelbart varsle denne om opsigelsen.

    View CommentaryGo to full Commentary page

    Clause 2-17. Sanction limitation and exclusion

    The Clause was new in 2016, corresponding to the Cefor Sanction Limitation and Exclusion Clause of 2014 that was already widely used in the market. Similar clauses are used in the international marine insurance and reinsurance market, cf. Lloyd’s LMA 3100.   The purpose of this Clause is to prote...